Mere Lobbæk

Din Borgerforening kan gøre en forskel.

Foreningens formål, er at varetage byens interesser, foreningen er også talerør og vagthund over for det offentlige, kommunen m.v. til gavn for Lobbæks borgere.

Kom til foreningens aktiviteter.

Bestyrelsen laver hvert år flere aktiviteter, nogle af de ting der foregår er godt besøgt, andre mindre godt. Husk at bakke op om de aktiviteter foreningen laver, jo flere vi er, jo sjovere er det. Lobbæk skulle gerne fortsat være en by hvor folk har lyst til at bo og flytte til.

Vi henstiller derfor til at man holder opryddet på egen grund, at hæk, hegn og fortov er vedligeholdt, så din ejendom fremtræder i ordentlig stand.

Sørg for at betale dit kontingent, så du med god samvittighed kan deltage i aktiviteterne.

Bestyrelsen: 2024/2025

Formand: Dorte Krathmann, mail: 
dortekrathmann@hotmail.com 
tlf: 28685817

Næstformand: Laila Rasmussen, mail: tupper3702@gmail.com,
tlf: 29263814

Kasserer: Lis Skærbæk, mail: lismskj@gmail.com
tlf: 53289058

Sekretær: Maiken Jacobsen mail: majkendk@hotmail.dk 
tlf: 26746020

Best. medl.: Mathias Kofod mail: mathiaskofod@msn.com
tlf: 23985726

Suppleant: Bette Gregersen, bettegregersen@gmail.com
tlf: 20892275

Udlejning: Laila Rasmussen, Olesvej 5,
tlf: 29263814
sms gerne til Laila hvis hun ikke lige tager telefonen

Borgerforeningens adresse: Jernbanevej 2. 3720 Aakirkeby

Har du brug for et sted hvor du kan holde en fest.

Lobbæk medborgerhus kan lejes af alle, huset kan bruges til fester, møder og mange andre aktiviteter, der er plads til 35 personer. Der er service og køkkengrej i huset samt opvaskemaskine. Fryser i garagen. På 1. salen er der et legerum, som kan benyttes mod ekstra betaling. Der kan lejes en Soundbox. Soundboxen må ikke forlade Medborgerhuset.

Udlejningspriser:

Fester m.v. inkl.. service. kr. 500,00

Mindre arrangementer i tidsrummet kl. 9:00 - kl. 15:00 kr. 250.00

Legerum kr. 250,00

Møder-minde samvær o.a. kr. 250,00

Soundbox kr. 300,00

Depositum (tilbagebetales hvis alt er i orden) kr. 500,00

Man medbringer selv: Viskestykker, karklude håndklæder m.v. priser er døgnpriser for fester, fra kl. 10:00 formiddag, til
kl. 09:00 næste dag, medmindre andet er aftalt.
Øvrige priser er begrænset til 6 timer.
Der er mulighed for at leje foreningens "gamle" stole der er 40 stole i alt. pr. dag kr. 5.00 pr. stol.
Hvide foldeborde 10 stk. i alt kr. 50.00 pr. bord pr. dag.

Bemærk: Toilettet er til offentlig brug om sommeren uanset udlejning.

Opdateret 19. aug. 2025

Vedtægter for: Lobbæk Borgerforening.

§ 1 Foreningens navn, formål og medlemmer

Stk. 1 Foreningens navn er Lobbæk Borgerforening

Stk. 2 Foreningens hjemsted er Bornholms Regionskommune

Stk. 3 Foreningens formål er at skabe en sammenslutning af borgere i Lobbæk, uafhængig af parti politik, religion, livsstilling m.m., for derigennem at varetage byens interesser i det omfang der er muligt og til gavn for helheden. Det er desuden foreningens opgave at medvirke til byens forskønnelse.

Stk. 4 Som medlem kan optages enhver med positiv interesse i Lobbæk og som kan tilslutte sig foreningens formål

§ 2 Generalforsamlingen 
Stk. 1 Generalforsamlingen er højeste myndighed i alle foreningens anliggender. Bestyrelsen varetager foreningens interesser og udfører generalforsamlingens beslutninger i det omfang, der er muligt.

Stk. 2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar måned. Dagen bestemmes af bestyrelsen og varsles mindst 14 dage før. Sager der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 7 dage inden afholdes. Alle medlemmer har stemmeret på generalforsamlingen.

Stk. 3 På den ordinære generalforsamling skal følgende punkter behandles:
1. Valg af dirigent og stemmetællere

2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år

3. Regnskabet fremlægges i revideret stand til godkendelse

4. Fastsættelse af kontingent for efterfølgende år

5. Behandling af indkomne forslag

6. Valg til bestyrelsen

7. Valg af repræsentanter til Nyvest Centret

8. Evt.

Stk. 4. Umiddelbart efter den ordinære generalforsamling samles den nye bestyrelse, hvor der vælges formand, næstformand, kasserer, sekretær og ordinær bestyrelsesmedlem.

Stk. 5 Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsen beslutter dette, eller når mindst 25 af foreningens medlemmer forlanger det. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antal af fremmødte medlemmer.

Stk. 6 Alle afstemninger vedrørende foreningen foregår ved simpel stemmeflertal. Vedtægtsændringer kan kun foretages på en lovlig indvarslet generalforsamling og kun når 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget. I modsat fald indvarsles til ny generalforsamling med mindst 7 dages varsel. Denne anden generalforsamling er beslutningsdygtig uden hensyn til antallet af fremmødte.

Stk. 7 Parti politik må ikke drøftes på generalforsamlingen.

§ 3 Bestyrelsen
Stk. 1 Bestyrelsen består af 5 medlemmer og 1 suppleant. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen og afgår skiftevis med 2 medlemmer i ulige år og 3 medlemmer i lige år. Bestyrelses suppleant er på valg hvert år. Derudover vælges hvert år: 2 revisorer og en revisor suppleant. Såfremt dette ønskes, kan stemmeafgivelsen foregå skriftligt.

Dog skal skriftlig afstemning altid finde sted, hvis der er foreslået flere kandidater end det antal, der skal vælges.

Stk. 2 Der bestræbes at bestyrelsesmedlemmer ikke kommer fra samme husstand.
Stk. 3 Bestyrelsen afholder møder efter behov, dog min. 4 møder om året.
Stk. 4 Bestyrelsesmøder som ledes af formanden afholdes, når denne eller mindst 2 af bestyrelsesmedlemmerne ønsker dette.

Stk. 5 Bestyrelsen er pligtig til at føre et fyldestgørende regnskab over foreningens indtægter og udgifter. Bestyrelsen
er solidarisk ansvarlig for foreningens midler, men hæfter ikke personligt for foreningens økonomi.

§ 4 Regnskab
Stk. 1 Foreningens regnskab følger kalenderåret

Stk. 2 Til revision vælges to af foreningens medlemmer, som senest 7 dage inden generalforsamlingen skal have regnskabet til revision fra kassereren.

Stk. 3 Kontingent fastsættes af generalforsamlingen til førstkommende år.

§ 5 Nedlæggelse af foreningen samt eksklusion

Stk. 1 Lobbæk Borgerforening kan ikke opløses såfremt 1/3 af medlemmerne stemmer imod

Stk. 2 Opløses foreningen træffer en ekstra ordinær generalforsamling beslutning vedr. afvikling af foreningen

Stk. 3 Foreningens formue og aktiver kan udelukkende videregives og fordeles imellem de omkringliggende borgerforeninger: Vestermarie, Nylars og Arnager.

Stk. 4 Bestyrelsen har ret til at ekskludere et medlem. Eksklusionen kan indankes på den efterfølgende generalforsamling eller ekstra ordinære generalforsamling.

Den ekskluderede har ret til at møde og tale sin sag.